19. dec. 2023
Af Caroline Andersen

Måske en ny karrierevej? Sussi Nielsen vil gerne holde foredrag

Sussi Nielsen.
Sussi Nielsen.
Foto: Martin Høien
Sussi Nielsen, der netop har udgivet en bog, smeder i den grad mens jernet er varmt. Nu overvejer sangerinden en ny karrierevej, som er noget helt andet end hvad hun tidligere har kastet sig ud i.

Sussi Nielsen, der er bedst kendt fra den legendariske duo "Sussi og Leo", har store planer for det kommende år.

Det er ikke fordi, det er gået stille for sig for Sussi Nielsen, der i 2023 mistede sin ægtefælle og musikalske partner, Leo Nielsen. Siden Leos bortgang har Sussi Nielsen både været på turné og hun har også fundet tid til at skrive bogen "Jeg er Sussi".

Men nu er Sussi Nielsen allerede klar til et nyt projekt i det kommende år. Det fortæller hun til HER&NU, da de møder hende til TV 2's show 'De største øjeblikke'.

– Jeg kigger på, at jeg måske skal ud og holde nogle foredrag, og det glæder jeg mig virkelig meget til, fortæller Sussi Nielsen til HER&NU, hvor hun ikke kunne røbe, hvad foredraget kommer til at handle om.

Læs mere om: