Mads Mikkelsen jubler til fed badefest i København
Danmarks vel nok mest funklende filmstjerne Mads Mikkelsen er her til aften til guldfest i Parken på Østerbro i København, hvor han er blandt de over 35.000 tilskuere til FC Københavns afgørende kamp mod AaB fra Aalborg.
Mads Mikkelsen klædt fint på
Mads Mikkelsen ankom til Parken i en klassisk blå og hvidstribet KB-trøje.
Netop KB, Københavns Boldklub, er sammen med Gentofteklubben B1903, fundamentet for Danmarks største fodboldklub FC København, der efter kampen i dag kåres til danmarksmester 2022.
Herlig badefest i det 14. minut
Guldfesten blev i det 14. minut forvandlet til en badefest, da FC Københavns fans traditionen tro i sæsonens sidste klamp kastede rundt med badebolde og badedyr i alle farver og former.
Kampen måtte kort stoppes, mens den hamrende herlige tradition blev holdt i hævd til stor glæde for Mads Mikkelsen og alle andre FCK-fans på stadion.
Kort forinden kunne Mikkelsen og alle andre København-fans også juble over hjemmeholdets scoring til 1-0 i guldkampen mod AaB.