8. sep. 2023
Af Caroline Andersen

Mads Steffensen fejrer 20-års jubilæum: Så særligt bliver jubilæumsprogrammet i Mads og A-holdet

Mads Steffensen
Mads Steffensen.
Foto: Martin Høien
Mads Steffensen har inviteret en perlerække af de kendte ind, der har haft en stor betydning for "Mads og A-holdet" og Mads Steffensens tidligere program "Mads og monopolet".

Mads Steffensen har samlet det helt store A-hold, når han kan fejre sit 20-års jubilæum denne fredag.

Fejringen bliver skudt i gang med en udvidet udsendelse af "Mads og A-holdet" på Podimo, hvor han har inviteret en perlerække af de betydningsfulde kendte, der har gæstet radioværtens program gennem to årtier.

Det skriver Mads Steffensen i et opslag på Instagram, hvor han har delt et billede af det ekstra store A-hold.

I jubilæumsprogrammet gæster store navne som blandt andet Søren Rasted, Lina Rafn, Simon Juul, Pernille Rosenkrantz-Theil og Asger Aamund.

– Tilsammen har vi 140 års erfaring i dilemmaløsning, så det er selvfølgelig et aldeles fremragende program. Tusind tak til verdens bedste lyttere – jeg er dybt taknemmelig for at I skriver og lægger jeres ting frem, og at I lytter med og har gjort det i årevis. Uden jer var der ikke et program. Mads & Monopolet og A-holdet er noget på grund af jer. Tusind tak, skriver Mads Steffensen i opslaget, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at citere.

Læs mere om: