8. nov. 2022
Af Caroline Andersen

Mads Steffensen scorer nyt tv-job

Mads Steffensen
Mads Steffensen
Foto: Jesper Sunesen
Det er ikke kun podcasts på podcasttjenesten Podimo som Mads Steffensen skal kaste sig over. Nu er det også på tv, at Mads Steffensen skal brilliere.

Mads Steffensen har i den grad mange projekter i støbeskeen. I et opslag på Mads Steffensens Instagram skriver han:

- Byen stråler i denne tid, synes jeg, skriver Steffensen mens den kommende tv-vært står foran en reklame for programmet “The Bridge Danmark”, der er et nyt program på Amazon Prime Video, hvor han skal være vært for programmet.

Se opslaget HER.

Programmet handler om 12 danskere, der tager til en svensk skov uden at kende hinanden eller vide, hvad det er de skal. Der er en præmie på 500.000 kroner på højkant, som er placeret på en ø. For at komme ud til præmien skal deltagerne bygge en bro på 250 meter på kun 15 dage.

I programmet skal Mads Steffensen ikke selv være med til at bygge på broen, men han får derimod en rolle som fortæller og vært.

Reaktionerne fra andre kendte er allerede strømmet ind på Mads Steffensens instagramprofil. Sanger og producer Chief1 har kommenteret Steffens opslag med, at han gerne vil se mere til ham.

- Jeg synes godt lige at du ku' være med lidt i programmet . Jeg tror du er en god brobygger!, skriver Chief1.

Men også Mads Steffensens kollega fra Podimo, podcastværten Peter Falktoft, har også kommenteret opslaget:

- Godt at se erfaringen fra alle de nætter tilbragt i shelter ude i baghaven bliver brugt i arbejdsmedfør. Lyder som et fedt program”, skriver Peter Falktoft.

The Bridge Danmark har premiere på Prime Video den 4. november.

Læs mere om: