15. okt. 2020
Af Christinna Braun

Mads Vad fylder år: Har fået skøn gave af sønnen

Mads Vad. 
Mads Vad.
Foto: Thomas Laursen
I dag, 15. oktober, kan ”Vild med dans”-stjernen Mads Vad fejre sin 36-års fødselsdag, og han har fået den sødeste gave af lille Xander.

”Vild med dans”-stjernen Mads Vad jonglerer på fineste vis dansekarrieren og familielivet derhjemme. Han blev i 2018 gift med Nana Vad Strand og sammen har de lille Xander fra maj 2019.

Og det er netop den lille guldklump, Xander, der har været på fødselsdagsgavejagt – måske med lidt kærlig hjælp fra mor Nana.

Verdens bedste gave

Dagens fødselar, Mads Vad, har nemlig fået den fineste gave fra Xander – en kop, hvorpå der står ”Far”.

”Verdens bedste fødselsdagsgave fra Xander”, skriver Mads Vad i et opslag på Instagram, hvor han viser den fine, nye fødselsdagsgave. BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe billedet og teksten.

I fuld gang med træning

Lige for tiden er det nok mest dans, der fylder i hovedet på Mads Vad, der deltager som professionel danser i TV 2-programmet ”Vild med dans” med partneren Emili Sindlev.

Han er i gang med at træne til fredagens program, hvor det vil vise sig, hvem der ryger ud som par nr. 2 i det populære program.

Stort tillykke med fødselsdagen til Mads Vad!

Læs mere om: