30. aug. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Malte Ebert deler romantiske billeder: Ny flamme er kendt fra TV 2

Malte Ebert
Malte Ebert
Foto: Lars H. Laursen
Sangeren Malte Ebert ser ud til at have fundet kærligheden igen. På Instagram deler han romantiske billeder med danser kendt fra TV 2.

Sommeren er ved at være forbi, og mange er vendt hjem fra sommerferie, og i Malte Eberts tilfælde er sommeren blevet tilbragt i særdeles godt selskab.

Det afslører en række nye, romantiske billeder, som han har delt på Instagram.

Her kan man nemlig se den 29-årige sanger, der oprindeligt blev kendt som Gulddreng, sammen med en anden kendt dansker.

Malte Ebert har ikke skrevet noget til billederne, men han har lavet en hjerte-emoji, og masser af hans følgere ønsker ham tillykke med kærligheden.

Kvinden på billederne er der også mange, som kender, for det er den professionelle danser Didde-Mie Lykke From, 23, som mange sidste år lærte at kende, da hun var blandt aspiranterne i "Korpset" på TV 2.

Korpset - gjort af det rette stof. Sæson 5. Sendt på TV 2 i 2022.
Didde-Mie Lykke From
Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

Hun har danset for store stjerner som Robbie Williams, Kylie Minogue og Rita Ora, men lige for tiden er det altså en dansk musiker, som hun tilbringer en masse tid sammen med.

Man kan se Malte Eberts opslag her.

Læs mere om: