22. mar. 2016
Af af Henrik Salling
Margrethe Vestager efter terrorangreb: Uendelig trist
Margrethe Vestager.
Foto: Martin Høien
Margrethe Vestager og hendes familie opholdt sig ikke i Bruxelles, da angrebene på byen stod på.
Normalt har Danmarks konkurencekommissær, Margrethe Vestager, sin gang i Bruxelles' centrum og ikke mindst i lufthavnen, som hun ofte benytter på sine rejser til udlandet.
I øjeblikket er Margrethe Vestager og familien dog ikke i Bruxelles, så hun kan som vi andre kun følge de forfærdelige begivenheder fra afstand via TV og internettet.
Margrethe Vestager: Det store spørgsmål
- Jeg er uendelig trist over de mange dræbte og sårede mennesker, siger Margrethe Vestager til BILLED-BLADET.
Og den danske kommissær stiller da også det samme spørgsmål, som alle andre stiller sig selv denne sorgens dag.
- Hvordan kan nogen dog finde på at tage andres liv på den måde?
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!