17. feb. 2023
Af Majken Munk

Maria Lucia og familien har boet i byggerod, men nu har deres søn Per Fredy grund til at juble

Maria Lucia
Maria Lucia Heiberg Rosenberg
Foto: Gregers Overvad
Den seneste tid har Maria Lucia levet i byggerod, for familiens hjem har fået en ordentlig tur.

Maria Lucia er for det meste kendt for sin fantastiske sangstemme, som hun viser frem i diverse musicals.

For tiden har hun også kastet sig ud et helt andet projekt.

Hun og kæresten Albin Fredy Ljungqvist har nemlig været i gang med at renovere deres lejlighed i København.

- Når man bor i en københavnerlejlighed, hvor alt er lidt småt, samtidig med man får bygget om. Det kan godt trække tænder ud, men det er ret tilfredsstillende, når man ved, at vi også har gjort noget af det selv, og at vi ser resultatet nu, og at vores søn er så glad for det, fortæller Maria Lucia, som BILLED-BLADET møder til premieren på ”Miss Saigon”.

Renoveringen har blandt andet omfattet flytning af en dør, og så har deres 2,5-årige søn Per Fredy også mærket en forskel.

- Vi har flyttet en dør i vores lejlighed, og så har vi lavet en skydedør. Så vi har fået mere vægplads, og så har vi købt en ny sofa. Og så har Per Fredy fået sit helt eget værelse, som ikke er kontor og gæsteværelse, men som bare er hans, fortæller hun og forklarer, at Per Fredy allerede føler meget ejerskab over sit nye værelse:

- Ja, han kan godt mærke, det er hans. Han er en lille boss.

Men parret må ærligt også erkende, at de fortsat må leve i lidt byggerod.

- Vi er næsten færdig, konstaterer Albin Fredy.

Albin Fredy og Maria Lucia
Albin Fredy og Maria Lucia til premieren på "Miss Saigon"
Foto: Hanne Juul

Når tiden ikke lige bliver brugt derhjemme, forbereder Maria Lucia sig på en kommende forestilling på Det Kongelige Teater.

Hun er en af fire sangere, der skal synge melodier til balletforestillingen ”Gotta Dance”.

Læs mere om: