
Marie Askehave og David Owes datter fandt hurtigt sin konfirmationskjole: Prisen er til at tabe kæben over

Over hele landet er teenagere blevet konfirmeret i løbet af de seneste uger, og igen i denne weekend er der mange, der er trukket i deres fineste tøj.
Lørdag skal blandt andre David Owes og Marie Askehaves datter Ingrid på 13 år konfirmeres.

- Vi skal være derhjemme. Der kommer helt utroligt mange mennesker, for der er ikke nogen, der har meldt fra, så vi må holde nogle gode fester, sagde Marie Askehave, da BILLED-BLADET mødte hende til åbningen af udstillingen ”The Mystery of Banksy - A Genius Mind” tidligere på ugen.
Konfirmationskjolen er der for længst kommet styr på.
- Hun er ret nem, hvad det angår. Det var hurtigt overstået. Hun besluttede sig for længe siden og fandt en kjole til 125 kroner, fortalte skuespillerens om datteren, der lyder til at have gjort lidt af et kub.
Marie Askehave og David Owe har også datteren Gudrun på 15 år.

