Marie Louise Wille: Jeg er altid on and off på slankekur

Foto: Hanne Juul
Den 43-årige skuespiller Marie Louise Wille elsker god mad, men må af og til på kur for at tabe sig til en rolle.

Skuespiller Marie Louise Wille, som hele Danmark lærte at kende, da hun var med i TV-serien "Sommer", elsker god mad lavet af gode råvarer.

Derfor har hun suget til sig og fået pudset nogle færdigheder af ved at medvirke i TV3' s nye sæson af Masterchef.

-Men jeg er altid on and off på slankekur. Sådan er det i mit fag, for det er så tydeligt at se, hvis man vejer et par kilo for meget. Derfor har jeg alle mulige slags slankebøger, men for det meste er jeg på en kur, hvor man ikke spiser kulhydrater, fordi det er enkelt, fortæller den populære skuespiller til Politiken.

Har sin egen surdej

Til avisen fortæller Marie Louise Wille også, at hun hver uge bager rugbrød og boller, som er bagt dels på surdej, dels på gær.

-Jeg blev inspireret til at have min egen surdej af en kollega, som har en 100 år gammel surdej, der er gået fra generation til generation i hendes vestjyske slægt. Det blev starten på min surdej, og når man først er surdejsbager, er man en del af en surdejsfamilie.

Hjemme hos Marie Louise Wille kan både gemalen Thomas Bang, der også er skuespiller, og de to døtre, Tallulah og Uma, hjælpe med at spise bagværket.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden