7. jul. 2023
Af Caroline Andersen

Mark Le Fêvre kom med kæk kommentar til X Factor-dommer under Stormester

Mark le Fevre
Mark le Fêvre i "Stormester"
Foto: Henrik Ohsten/ TV 2
Mark Le Fêvre havde til aftenens afsnit af "Stormester" en kæk replik i ærmet.

Komikeren Mark Le Fêvre havde gjort noget usædvanligt i fredagens afsnit af Stormester.

For da stormesteren Lasse Rimmer spurgte Mark Le Fêvre, om der var sket noget nyt, så kunne Mark Le Fêvre fortælle om en lille ændring i hans udseende.

– Der er en lille smule nyt. Jeg har jo bemærket, at det giver den dejligste omtale, når mandlige tv-værter er iført neglelak. Og der tænker jeg, skal "Stormester" gå glip af den omtale? Og nej, selvfølgelig skal de ikke det, fortæller Mark Le Fêvre, hvor han stolt viser sine lilla negle på fingrene.

Men det var ikke kun den lilla manicure, der var blevet lavet. Mark Le Fêvre var også gået all in på pedicure, hvorfor hans tånegle også var blevet lakeret grønne.

Mark Le Fêvres kække kommentar er en bemærkning til "X Factor"-dommeren Simon Kvamm, der under "X Factor" havde lakeret sine negle lyserøde, hvilket gav en del omtale i medierne.

Læs mere om: