7. sep. 2023
Af Caroline Andersen

Martin Parnov Reichhardt fra Vild med dans er med i 3xBeliggenhed

Martin Parnov Reichhardt
Martin Parnov Reichhardt.
Foto: Hanne Juul
En kendt dansestjerne gæster det populære boligprogram "3xBeliggenhed", hvor programmets værter skal hjælpe den kendte gæst med at finde sit kommende hjem.

"Vild med dans"-stjernen Martin Parnov Reichhardt er med i boligprogrammet "3xBeliggenhed", hvor han søger en ny bolig i Danmark.

Dansestjernen har nemlig et brændende ønske om at bosætte sig fast i Danmark, efter han i flere år har boet i udlandet.

Derfor får den professionelle danser hjælp af eksperten Sara Lygum, der skal forsøge at finde den helt perfekte lejlighed i København til danseren.

Martin Parnov Reichhardt er dog ikke alene i programmet. På boligjagten har han taget sin kæreste Benjamin med, der skal hjælpe med råd og vejledning, når Martin Parnov Reichhardt skal træffe store beslutninger.

Om Martin Parnov Reichhardt finder en bolig i "3xBeliggenhed" kan du se, når programmet bliver vist torsdag den 21. september på TV 2 kl. 20.00.

Du kan også allerede se snigpremieren på programmet på TV 2 PLAY allerede nu.

Læs mere om: