11. apr. 2022
Af Liz Rørsig

Matador-stjernen Malene Schwartz har sat sit skønne sommerhus til salg

Malene Schwartz
Malene Schwartz.
Foto: Lars H. Laursen
Malene Schwartz har besluttet sig for at sælge sit charmerende sommerhus.

Malene Schwartz har haft sommerhus i over 25 år i det populære Lundene i Tisvildeleje, men nu er det tid til at sælge den skønne perle.

Det har været en svær beslutning, for der er mange dejlige minder knyttet til stedet.

- Huset har været en meget stor del af mit liv, og nu har jeg lyst til at gøre noget andet om sommeren end at sidde i et sommerhus, for det har jeg prøvet så mange gange. Så nu vil jeg kigge lidt på verden i stedet for, fortæller den 85-årige skuespiller og tidligere teaterdirektør til BILLED-BLADET.

Det hyggelige hus er på 87 kvadratmeter og har en stor stue, spisekøkken, to soveværelser og to badeværelser, ligesom der er et anneks på den store, dejlige grund. Se huset på Danboligs hjemmeside her.

Læs mere om sommerhuset i artiklen med Malene Schwartz i BILLED-BLADET nr. 15, der er på gaden den 12. april 2022.

Læs mere om: