27. sep. 2023
Af Marianne Singer

Midt under kongelig opgave: Hemmelighedsfuld Puk Elgård dukkede lige pludselig op

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Puk Elgård dukkede pludselig op i koret til arrangement på Nationalmuseet
VIDEO: Hanne Juul
Puk Elgård dukkede lige pludselig op under et arrangement med prinsesse Benedikte på Nationalmuseet tirsdag.

Det var noget af en overraskelse, da Puk Elgård tirsdag eftermiddag pludselig dukkede op på scenen i Nationalmuseet under årets uddeling af Alzheimerforeningens Forskerpris, som prinsesse Benedikte overrakte. Sammen med et kor bestående af demensramte optrådte hun med flot sang for prinsessen og de mange andre gæster i festsalen. Se videoen med en syngende Puk Elgård, der overrasker på scenen, i toppen af artiklen

Første gang

"Demenskoret" fra DRs kommende programserie af samme navn, optrådte for første gang, ifølge Alzheimerforeningens pressemeddelelse. Koret kan opleves på TV til næste år i en særlig udsendelsesrække, som vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Endnu hemmeligt

Hvad præcis Puk Elgårds rolle i dagens optræden var vides endnu ikke. Hun ville dog gerne fortælle, at hun var med "i arbejdsmæssig sammenhæng".

OPGAVE: Prinsesse Benedikte overrækker Alzheimerforeningens ForskerprisSTED: NationalmuseetJOURNALIST: Marianne SingerFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20230926
Puk Elgård
Foto: Hanne Juul

Vigtig sag

Hvert år markerer Alzheimer-forskningsfonden sammen med Alzheimerforeningen den internationale Alzheimer-dag ved at uddele to priser til danske forskere, som har ydet en særlig indsats inden for Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme.

H.K.H. Prinsesse Benedikte er protektor for Alzheimerforeningen og uddelte denne gang priser til postdoc og ph.d. ved Københavns Universitet, Vanessa Hall, og sygeplejerske og demensfaglig funktionschef i Alzheimerforeningen, Else Hansen.

Puk Elgård har tidligere været populær vært på både DR og TV 2, blandt andet på ”Go’ Morgen Danmark”.

Læs mere om: