23. apr. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Mille Gori vil giftes med Buttenschøn

Thomas Buttenschøn
Thomas Buttenschøn og kærsten Mille.
Foto: Krestine Havemann / BILLED-BLADET
Der er for alvor noget herligt i luften i denne tid. Også i Mille Goris hjerte og sind spirer en masse godt for tiden. Mille, som skal være med i den nye "Vild med dans"-musical, drømmer om at blive gift med sin elskede Thomas Buttenschøn.

Mille Gori, der er bedst kendt for sin rolle som DR-Ramasjang værten Motor Mille, elsker cirkus, og hun var for nylig gæst til landspremieren på Cirkus Arenas nye forestilling.

Mille og kæresten Thomas Buttenschøn er netop flyttet sammen, og Gori fortalte ved cirkusteltets indgang, at hun faktisk går og drømmer om bryllup.

Håber på bryllup

– Jeg håber, at vi skal giftes en dag, for jeg skal da giftes engang. Så på et eller andet tidspunkt forhåbentlig. Thomas skal ikke tvinges ned på knæ, men han er meget romantisk anlagt, så mon ikke det sker på et eller andet tidspunkt. Men han skal lige tage sig mod til det, sagde glade Mille Gori ved ankomsten til cirkuspremieren.

Vært i Vild med dans

Midt i bryllupsdrømmene kan Mille Gori glæde sig over, at hun er med i den kommende "Vild med dans"-musical.

Mille kan opleves i rollen som værtinde i showet, mens rutinerede skuespillere som Niels Ellegaard, Julie Agnete Vang og Camilla Bendix også skal være med i musicalen. Vild med dans - The Musical får premiere den 22. februar 2020 på Østre Gasværk Teater.

Læs mere om: