Morten Ankerdal rejser væk i julen

Morten Ankerdal har tilbragt en stor del af december i Qatar, hvorfra han har dækket VM i fodbold.
Nu er slutrunden slut, men det betyder ikke, at julen skal fejres hjemme i Danmark.
Rejser op til svigerfamilien
- Vi tager til Norge. Min kone er nordmand, og vi tager op til hendes familie og er der nogle dage, fortæller den 49-årige sportsvært.
Julemåneden og de mange uger op til har været travle for Morten Ankerdal, men det er der ikke noget nyt i.
- Jul har for mig altid været noget, der begynder, når jeg er færdig med det mesterskab, jeg dækker. Det er omkring 21. december – det er som regel også der, jeg skal ud at handle julegaver, og sådan er det også i år, lyder det med et smil fra Morten Ankerdal, der er gift med den tidligere håndboldspiller Vibeke Nesse og far til teenagerne Emilie og Mikkel.

Lykkelige Morten Ankerdal: Her er min private kærlighed
Til januar kommer Morten Ankerdal igen til at være væk hjemmefra, for han skal dække VM i herrehåndbold, der denne gang spilles i Sverige og Polen.