14. dec. 2024
Af Caroline Andersen

Morten Kjeldgaard skal holde sin første jul uden sin mor: Det er lidt vemodigt

Frederik Haun og Morten Kjeldgaard.
Frederik Haun og Morten Kjeldgaard.
Foto: Mikael Rieck.
39-årige Morten Kjeldgaard skal for første gang opleve en jul uden sin elskede mor - og det vækker blandede følelser hos den tidligere "Vild med dans"-stjerne.

Julen er hjerternes fest, og den højtid, hvor vi samler hele familien for at lukke julefreden ind.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Men julen i år bliver anderledes for Morten Kjeldgaard og Frederik Haun, der fornyeligt er blevet forældre til tvillingerne Emma og Nora.

Den udvidede familie har betydet, at de i år har ændret på deres familietraditioner, når det kommer til julen.

Det skriver Morten Kjeldgaard i et opslag på Instagram, hvor han skriver, at det er for første gang, at han i 39 år skal holde jul uden sin mor.

- Hun rejser til Thailand for at holde jul med min storebror – en tradition, vi ellers plejer at gøre sammen ☀️🎅🏼🌴 Samtidig bliver det også første gang, Frede, pigerne og jeg skal fejre jul i vores eget hus sammen. Det føles både spændende og lidt vemodigt at tage hul på en ny tradition, skriver Morten Kjeldgaard i opslaget, der skal forene sig med de nye traditioner.

- Min mor har altid elsket at samle min bror og mig præcis juleaften, så det føles underligt, at vi ikke skal være sammen den dag, vi altid har delt. Men måske er det bare en del af livet – at julen bliver noget, man må dele mellem sig, efterhånden som familier vokser og ændrer sig? 💕, lyder det spørgende fra Morten Kjeldgaard, der har delt et skønt billede af mor og søn.

Mere om: