8. aug. 2023
Af Marianne Singer

Næsten ikke til at genkende: Rasmus Tantholdt overraskede med nyt look

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Rasmus Tantholdt går modeshow for Søren Le Schmidt. Video: Marianne Singer
TV 2s garvede udenrigskorrespondent Rasmus Tantholdt viste sig med et helt nyt look, der næsten gjorde ham ugenkendelig, under Søren Le Schmidts modeshow mandag aften.

- Han gjorde det godt. Flere sagde til mig, at de ikke kunne genkende ham, fortalte Natasja Crone med et smil, efter at hun havde set sin forlovede, Rasmus Tantholdt, gå catwalk for designer Søren Le Schmidt på Axelborg i København under Copenhagen Fashion Week.

Rasmus Tantholdt
Rasmus Tantholdt med slick back-frisure og iklædt en rå sort frakke på catwalken under Søren Le Schmidts show.
Foto: Hanne Juul
Rasmus Tantholdt
Rasmus Tantholdt, som vi kender ham normalt.
Foto: Gregers Overvad
Rasmus Tantholdt
En mere afslappet Rasmus Tantholdt efter showet sammen med en stolt Natasja Crone.
Foto: Hanne Juul

Blev overrasket

Rasmus Tantholdt selv skulle også lige vænne sig til sit nye look.

- Jeg fik sat håret uden at der var et spejl. Så da jeg var færdig, tog jeg et billede af mig selv for at se, hvordan jeg så ud. Og jeg blev en smule overrasket, vil jeg sige. Det passer til det her, men jeg har nok en lidt anden frisure, når jeg tager til Ukraine i morgen klokken syv. Det var virkelig spændende og interessant at opleve, hvordan andre fag arbejder. Jeg har ekstremt meget respekt for Søren Le Schmidt og hans hold.

Rasmus Tantholdt
Rasmus Tantholdt under showet.
Foto: Hanne Juul

Se Rasmus Tantholdt på catwalken under showet i toppen af artiklen

Dybt imponeret

Rasmus Tantholdt var imponeret over hele arrangementet, forklarede han til den fremmødte presse, efter sin modeldebut.

- Jeg har aldrig set noget lignende. Der var gang i den med en masse mennesker, som blev sminket på samme tid, folk der skiftede tøj og kaos. Man tænkte: "Det kan ikke lade sig gøre". Men lige pludselig var man på. Jeg var meget imponeret. Det er ikke bare at være model, det kræver meget, sagde den kendte journalist.

- Det var Natasja, der formidlede kontakten. Hun havde sagt til Søren: "Jeg tror, du får et nej, men jeg vil gerne prøve at spørge". Og så tænkte jeg lidt over det, og Natasja syntes, det kunne være sjovt. Så tænkte jeg, at det er fint at komme ud af sin comfortzone nogle gange og prøve noget andet.

Læs mere om: