3. maj. 2024
Af Caroline Andersen

Neel Rønholt spiller sammen med Caspar Phillipson i Orkestret: Nu sætter hun ord på samarbejdet

Caspar Phillipson og Neel Rønholt.
Caspar Phillipson og Neel Rønholt.
Foto: Søren Jul Lamberth
Neel Rønholt og Caspar Phillipson spiller side om side i DR-komedien "Orkestret". Men hvordan er skuespillernes samarbejde bag kameraerne?

Neel Rønholt og Caspar Phillipson er et umage par i DR-komedieserien ”Orkestret”, hvor de spiller et nygift ægtepar.

De to skuespillere fortæller, at de i løbet af serien er kommet tættere på hinanden, og det har givet grobund til et tillidsfuldt forhold.

Neel Rønholt sætter stor pris på samarbejdet med Caspar Phillipson, som hun er blevet tættere med gennem serien.

Det fortæller skuespillerinden i et interview med BILLED-BLADET.

– Jeg synes, at Caspar er et meget behageligt menneske at arbejde sammen med. Modsat Simon, så er han meget opmærksom på sine omgivelser. Det var allerede meget trygt i første sæson, selv om vi i en af de første dage skulle have sex i en bil, fortæller Neel Rønholt til BILLED-BLADET, hvor hun tænker tilbage på den første sæson og den intime scene.

Det har gjort det nemmere for de to skuespillere at gå trygt ind i en ny sæson, når de kender hinanden bedre.

– Selv om det var trygt og godt i første sæson, så er der en anden tillid i anden sæson. Der er en forståelse og ømhed imellem hinanden. Det er virkelig et dejligt, naturligt samspil, fortæller Neel Rønholt, der er glad for samarbejdet med Caspar Phillipson.

Læs mere om: