14. okt. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Nicolai Lydiksen fik tungen på gled: Bachelorette-stjerne afslører nyt om kærligheden

Nicolai Lydiksen
Nicolai Lydiksen
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Nicolai Lydiksen, der tidligere på året var med i "Bachelorette", afslører nu, at han ikke længere er single.

I sommer kunne man følge Nicolai Lydiksen og hans datingeventyr i ”Bachelorette” på TV 2, men selv om han ikke fandt sin udkårne i programmet, er han ikke længere fri på datingmarkedet.

Det kom han til af afsløre, da han fredag aften var til ”Vild med dans” for at se Mette Sommer, som han datede for rullende kameraer.

- Jeg er ikke 100 procent single, men vi er heller ikke officielle. Vi har ikke snakket om det. Jeg ses lidt med én, fortalte Nicolai Lydiksen, der fik tungen på gled midt på den røde løber.

- Vi mødtes på Roskilde af alle steder. Så vi har set hinanden lige siden, tilføjede komikeren.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-13/20231013-wen-vmd-009.jpg
Rasmus, Jonas, Nicolai, Morten og Nicklas i "Vild med dans"-studiet 13. oktober.
Foto: Kaspar Wenstrup

Det vil sige, at de har kendt hinanden i fire måneder, men Nicolai Lydiksen kunne ikke svare på, hvor længe man skal have datet, før man kalder sig kærester.

- Jeg ved ikke, hvad reglerne er. Jeg er ude på dybt vand, erkendte han, inden han lod vennen Morten, der også var med i ”Bachelorette”, få ordet.

Læs mere om: