26. jan. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Niels fra De sjældne danskere følger VM: Onklen er med på landsholdet

Niels fra "De sjældne danskere". 
Niels fra "De sjældne danskere".
Foto: TV 2
Niels, som man for tiden kan følge i "De sjældne danskere" på TV 2, er meget interesseret i, hvordan det går de danske håndboldherrer til VM, for hans onkel er med på landsholdet.

Mange har nydt at følge blandt andre Niels, Piet og Hjalte gennem indtil videre tre sæsoner af de ”Sjældne danskere”, og lige for tiden kan man hver torsdag nyde et gensyn med den seneste sæson, der blev sendt første gang i 2021.

Her medvirker blandt andre Niels, som er født med det meget sjældne Adams-Oliver-syndrom, der betyder, at han har deforme hænder og mangler det yderste af sin ene fod.

Niels er i dag seks år, og han genser ”De sjældne danskere”, nu hvor han er blevet gammel nok til at forstå, hvad det handler om.

Men det er ikke det eneste, som den lille knægt har fulgt de seneste uger, for Niels er også meget interesseret i, hvordan det går de danske håndboldherrer til VM. Det skyldes, at hans onkel er med på holdet.

Niels’ mor, Anette Skrumsager, er nemlig søster til Michael Damgaard, som blev kaldt ind i truppen som erstatning for Rasmus Lauge, der var skadet i begyndelsen af slutrunden.

Den unge tv-stjerne har fulgt VM, så godt han kunne, selv om de fleste af Danmarks kampe er blevet spillet sent om aftenen.

Michael Damgaard
Michael Damgaard
Foto: Ritzau Scanpix

- Ja, det er lidt irriterende, at de spiller så sent, for det er efter Niels’ sengetid, men han kom faktisk ud, da han kunne høre nationalhymnen, så han er vild med det, fortæller Anette Skrumsager til Se og Hør om sønnen, der i øvrigt næste morgen var meget interesseret i at høre, hvor mange mål, hans onkel havde scoret.

”De sjældne danskere” kan ses eller genses hver torsdag på TV 2.

Niels med sine forældre, Esben og Anette
Niels med sine forældre, Esben og Anette
Foto: Søren Jul Lamberth

Læs mere om: