23. dec. 2018
Af Helle Skram de Fries

Nikolaj Koppels jul: Risengrød om eftermiddagen

Nikolaj Koppel.
Nikolaj Koppel.
Foto: Lars H. Laursen
Nikolaj Koppel holder fast i familietraditionen med at spise risengrød inden julebordet.

- Vi har holdt julen hos os de sidste mange år, så vi overvejer i år at være dem, der bliver inviteret – men det ender nok med, det bliver hos os igen, fortæller Nikolaj Koppel til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Vi bliver et eller andet sted mellem 10-20 personer – dørene er åbne, så vi kender ikke det nøjagtige antal.

Velgørende gaver

Gaverne er ofte til velgørende formål.

- Men der kan da snige sit et badehåndklæde eller en bog med under træet. Vi gider bare ikke pligtgaver. Det hyggelige ved julen er at samles og spise sammen, mener Nikolaj Koppel.

Traditionel julemiddag

Julemiddagen er traditionel.

- Vi får flæskesteg, og så spiser vi en lille portion risengrød om eftermiddagen. Det har altid været en tradition i min familie, og da jeg mødte min hustru for 20 år siden, viste det sig, at det gjorde de også i hendes familie, så det holder vi fast i.

Læs mere om: