3. dec. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Nikolaj Stokholm er blevet far igen: Datteren har fået særligt navn

Nikolaj og Isabella Stokholm
Nikolaj og Isabella Stokholm
Foto: Mikael Rieck
Komiker Nikolaj Stokholm er blevet far til en lille datter, og hun har fået et ganske særligt navn.

Julen bliver ekstra speciel for Nikolaj Stokholm og hustruen Isabella Stokholm i år.

Et lille nyt familiemedlem har nemlig meldt sin ankomst, og parret er for nylig blevet forældre for anden gang.

Far til to

Deres datter kom til verden 18. november, og hun har fået et ganske særligt navn. På Instagram afslører parret, at hun hedder Marguerite. Ifølge Danmarks statistik er der blot 57 herhjemme, der hedder det samme.

Den 31-årige komiker blev gift med sin Isabella i 2016, og i begyndelsen af 2020 blev de forældre for første gang, da de fik sønnen Osvald. Han er nu knap to år og er altså nu blevet storebror.

Succesfuld komiker

Nikolaj Stokholm fik sit comedy-gennembrud for godt ti år siden, og siden har han medvirket i en lang række tv-programmer. Blandt andet ”Zulu Kvæg-ræs”, ”SJIT Happens”, ”Klipfiskerne” samt ”Stormester”.

Tidligere på året var han vært ved ”Zulu Comedy Galla”, hvor han også blev kåret som årets komiker.

Læs mere om: