1. maj. 2025
Af Caroline Andersen

Nu afslører Freja fra Nybyggerne årsagen: Derfor græder jeg meget

Freja Givskud og Vino Sandiramoorthy.
Freja Givskud og Vino Sandiramoorthy.
Foto: Thomas Sinkbæk/TV 2
Freja Givskud, der er deltager i det populære TV 2-program "Nybyggerne", sætter nu ord på de mange følelser, der strømmer ud som tårer – både på skærmen og bag kulisserne.

Efter flere kommentarer og spørgsmål fra seere, forklarer Freja Givskud nu åbent om, hvorfor hun ofte græder.

Abonnement på BILLED-BLADET

Sammen med kæresten Vino Sandiramoorthy kæmper Freja Givskud for at vinde det eftertragtede gule hus på Nybyggervej. Men mens de to lægger kræfter og kærlighed i at forvandle deres boligdrøm til virkelighed, har mange bemærket, at Freja Givskud har let til tårer – noget, hun nu adresserer i en ærlig video på sin Instagram-profil.

- Jeg græder generelt meget – ikke kun på Nybyggervej," fortæller hun og fortsætter:

- Jeg græder, hvis jeg er glad, ked af det, men jeg græder især, hvis jeg bliver rørt. Og jeg er meget rørt på Nybyggervej. Når man står midt i det her ræs og kan vinde sit drømmehjem for mig og Vino i vores hjemby, så er der rigtig mange følelser i spil, lyder det fra Freja Givskud.

Freja har modtaget adskillige beskeder fra folk, som har foreslået, at hun burde søge professionel hjælp eller tage en graviditetstest på grund af sin følelsesmæssige reaktion.

Men hun understreger, at hendes tårer ikke skyldes noget problem – de er blot et udtryk for hendes følsomme væsen.

- Det undrer mig, at det er så stort et emne for nogle mennesker, at jeg græder meget. Jeg kan godt forstå, det kan virke mærkeligt, hvis man ikke selv har det sådan, men for mig er det helt naturligt, uddyber Freja Givskud.

Hun tilføjer, at det faktisk er en styrke for hende at kunne mærke sine følelser så tydeligt – og vise dem.

- Jeg synes, det er en positiv ting, at jeg ikke kan gemme på, hvordan jeg har det. Alle omkring mig ved, hvor de har mig, og det føles trygt, konstaterer "Nybygger"-deltageren.

Du kan se Freja Givskuds video ved at klikke HER.

Du kan følge med i "Nybyggerne" torsdag aften på TV 2, hvor hun og Vino nærmer sig afgørelsens time i finaleafsnittet kl. 20.00.

Mere om: