29. okt. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Nu er alt faldet på plads: Jesper og Mette Skibby har givet deres datter den smukkeste gave

Elisabeth, Jesper og Mette Skibby
Elisabeth, Jesper og Mette Skibby
Foto: Lars H. Laursen
Der var skøn kærlighedsfest i Gilleleje Kirke, da Jesper Skibby og hans Mette blev viet. For parrets datter Elisabeth havde brylluppet en kæmpe betydning.

Det var en fantastisk oplevelse at være med til Jesper og Mette Skibbys bryllup i Gilleleje Kirke lørdag.

Brudeparret viste deres kærlighed til hele verden, og da vielsen var i hus kyssede de med fuld appel.

Inden vielsen talte BILLED-BLADET og et par andre medier med bruden, der fortalte, at der er en helt speciel årsag til, at parret nu for alvor får papir på hinanden.

Det har nemlig en kæmpe betydning for deres 17-årige datter Elisabeth.

– Hun har, siden hun var fire, været bange for, at vi skulle gå fra hinanden. Og nu er hun blevet så stor. Det skal bare gøres, inden hun bliver 18. Det er det vigtigste, sagde Mette Skibby på vej ind i kirken.

Stor betydning for Elisabeth

Vielsen og hele dagen med bryllupsfest var enormt betydningsfuld for Elisabeth, og hun kunne nyde den sammen med sine forældre og mange af sine jævnaldrende venner, der var inviteret med.

Og som noget helt særligt fik Elisabeth lov til at følge sin mor op til sin plads ved alteret i Gilleleje Kirke.

Mette og Elisabeth Skibby
Mette og Elisabeth Skibby
Foto: Lars H. Laursen

Hele brylluppet var den bedste gave fra Jesper og Mette til deres datter.

– Det er lidt surrealistisk, for det var det eneste, jeg ville have, da jeg var lille. Og nu er det sket. Nu er mor og far blevet gift. Det er virkelig fedt. Det er rart. Nu er det på papiret, og nu har vi fået samme efternavn. Nu hedder vi alle sammen Skibby. Der er så meget kærlighed i dag, sagde Elisabeth ved kirken efter vielsen.

Elisabeth Skibby
Elisabeth Skibby
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: