30. jun. 2025
Af Caroline Andersen

Nu er det afsløret: Her skal Vild med dans-finalen afholdes

Marianne Eihilt, Sonny Fredie Pedersen og Lene James Mikkelsen i "Vild med dans"
Marianne Eihilt, Sonny Fredie Pedersen og Lene James Mikkelsen i "Vild med dans"
Foto: Hanne Juul
Det bliver den sidste finale, der skal afholdes i "Vild med dans" - og nu er det afsløret, hvor finalen skal afholdes.

I slutningen af november siger TV 2 endegyldigt farvel til "Vild med dans", når danseprogrammet lukker og slukker efter 20 år.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Den sidste finale i "Vild med dans" kommer naturligvis til at slutte af med et brag af en fest.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse, hvor de afslører, hvor dansefestens finale skal afholdes.

"Vild med dans"-finalen slutter fredag den 28. november i Forum Horsens, hvor der er plads til 3000 publikummer.

- Det bliver en finaleaften fuld af glæde og taknemmelighed - og så skal vi selvfølgelig også finde den sidste vinder af "Vild med dans" nogensinde, lyder det fra TV 2's redaktør på "Vild med dans", Mads Elias Højbjerg Ravn.

Billetter til det sidste finaleshow kommer til salg senere på sommeren.

Mere om: