Nu er det officielt: Her skal X Factor finalen afholdes
Det er nu kommet frem, at finalen i "X Factor" skal afsluttes med et brag i Randers, når finalen løber af stablen den 5. april 2024.
Det bliver for andet år i træk, at "X Factor" har valgt at rykke deres finaleshow til Østjylland. Det bliver dermed også anden gang siden 2019, at ’X Factor’ rykker ud af live-studiet i Brøndby og flytter finalen til Jylland.
- Vi glæder os til at lave et brag af en finale, når vi igen i år tager til Randers for at kåre vinderen af "X Factor" 2024. Det tempo vi sidste år fik solgt billetterne i, vidner om, at der er mange, der gerne vil deltage, så vi er glade for igen at have muligheden for at flytte "X Factor"-finalen ud i landet, fortæller underholdningsredaktør Dorte Borregaard fra TV 2.
Tidligere har finalen været afholdt i blandt andet Parken, Jyske Bank Boxen og Forum Horsens.
Årets ’X Factor’-finalister kommer til at optræde foran mere end 3500 publikummer i Arena Randers.