
Nu er han gået til angreb: Kongeparrets milliardærven får mange til at ryste i bukserne

Kong Frederik og dronning Mary har mange gode venner, der klarer sig godt og har store formuer.
Den måske mest fremtrædende af alle er milliardæren Anders Holch Povlsen.
Især indenfor de seneste par år har Holch Povlsen gjort sig bemærket i det danske fodboldmiljø.
På baggrund af Anders Holch Povlsens økonomiske muskler og hans engagement i FC Midtjylland, er der sket nogle meget markante ændringer, for de to store klubber FC København og Brøndby IF må nu finde sig i, at de ikke helt kan følge med – hverken på eller udenfor banen.
Søndag viste FC Midtjylland, at klubbens mandskab er en seriøs bejler til guldet.
Med en 2-1 sejr over FC København blev hovedstadsklubben for alvor sat af i mesterskabskampen.
Det må have glædet Anders Holch Povlsen helt ind i det inderste af hans fodbold- og forretningshjerte.

Anders Holch Povlsen løber stor risiko
Holch Povlsen, hvis formue er funderet på arbejdet med tøjfirmaet Bestseller, er god for et pænt stykke over 100 milliarder kroner, og i 2023 købte han sig for alvor ind i FC Midtjylland, hvis stadion ligger i Herning lige ved siden af Boxen.
Ifølge B.T. investerede Anders Holch Povlsen i 2021 en sum på 125 millioner kroner i klubben på Heden.
Dermed ejede han 25 procent, men i august 2023 blev der skruet op for pengestrømmen, og Holck Povlsen sikrede sig 95,5 procent af klubben.
Anders Holch Povlsen og hans kone Anne har i FC Midtjylland set en mulighed for at gøre noget for hele lokalområdet.
Med Holch Povlsens penge i ryggen har FC Midtjylland taget syvmileskridt, og der er blandt andet blevet investeret stort i at hente danske profiler fra udlandet hjem til Heden, og samtidig har man haft råd til ikke at sælge ud af de talenter, man har haft gående i klubben.
Det har skabt soliditet og stabilitet, hvilket både er perfekt i Superligaen samt internationalt, hvor FC Midtjylland har været fantastiske i Europa Leagues ligaspil og har kvalificeret sig til de vigtige knockoutkampe i år.
Klubben står faktisk til at træde ind i top 50 i Europa, og det er helt vildt.
Man har i Midtjylland investeret betydeligt i faciliteter, og der er bygget et træningsanlæg, som er på niveau med de rigeste, engelske Premier League-klubbers anlæg.
Samtidig har man på stadion, MCH Arena, udvidet med topmoderne VIP-faciliteter, og her har Holch Povlsens idéer og penge spillet en helt afgørende rolle.
Når man lægger alle investeringer og succeser sammen, så er FC Midtjylland lige nu på vej mod toppen, og det får helt sikkert konkurrenter som FC København, Brøndby IF og AGF fra Aarhus til at ryste en smule i bukserne – for har de overhovedet en chance for at følge med?
Magtbalancen i dansk topfodbold er i hvert fald ved at tippe fra øst mod vest, og Anders Holck Povlsen er med sin offensive indstilling til investeringer med høj risiko bestemt en stærkt medvirkende faktor til det.




