8. aug. 2025
Af Caroline Andersen

Nu reagerer Mascha Vang efter chokket: Planlagt skoleskyderi skulle ramme Hollie Nolias skole

Mascha Vang.
Mascha Vang.
Foto: Mikael Rieck
Det er enhver forældres værste mareridt, der ramte Mascha Vang, da hun hørte om det planlagte skoleskyderi i Kolding.

Mascha Vang er dybt rystet efter, at hun hørte nyhederne om, at der angiveligt var planlagt et skoleskyderi mod datteren Hollie Nolias skole, Sct. Michaels Skole i Kolding.

Abonnement på BILLED-BLADET

Mascha Vang fortæller til SE og HØR, at hun først blev opmærksom på sagen via medierne.

- Det første chok kom, da jeg kunne se det køre hen over breaking news på tv. Jeg havde slet ikke haft en chance for at tale med min datter om det først, siger hun til mediet, der har mødt hende på Smukfest.

Ifølge Mascha Vang modtog hun først besked fra skolen via Aula en halv time efter, nyheden var kommet ud.

I mellemtiden havde Hollie Nolia allerede fået beskeder fra veninder om den skræmmende plan.

– Jeg tænkte bare: ‘Shit, hvordan får jeg det her talt med min datter om det?’, fortæller hun.

Mascha Vang beskriver situationen som både følelsesmæssigt overvældende og svær at håndtere som forælder.

Sagen efterforskes fortsat af politiet, som endnu ikke har offentliggjort nærmere oplysninger.

Mere om: