Annonce
11. nov. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Ny scanning nærmer sig for Esben Dalgaard: Man vænner sig aldrig helt til det

Esben Dalgaard var i weekenden på Bogforum med familien.
Esben Dalgaard var i weekenden på Bogforum med familien.
Foto: Mikael Rieck
Annonce
Kræftsyge Esben Dalgaard har det rigtig godt, men en ny scanning nærmer sig, og ventetiden på svaret er aldrig særlig sjov.

Esben Dalgaard havde allerede prøvet at have kræft, da han i foråret 2021 mærkede knuder flere steder i kroppen.

Dommen var klar: modermærkekræften var tilbage, og skuespilleren er uhelbredeligt syg. Heldigvis reagerer hans krop godt på immunterapi-behandlingen, som holder sygdommen nede.

- Jeg har det skidegodt. Supergodt, sagde Esben Dalgaard, da BILLED-BLADET i weekenden mødte ham og familien på Bogforum.

Svært for hele familien

På sygehuset bliver der holdt øje med kræften, og om et par uger venter der endnu en scanning for den 49-årige skuespiller.

- Der får man det endelige svar. Indtil nu har det set godt ud, og tallene er gode. Man bliver supernervøs. Det er tommelfingeren op eller ned. Ikke mindst for mine børn og min kone er det ekstremt strabadserende, fordi de jo grundlæggende også bare går og venter på et svar, fortalte Esben Dalgaard og fortsatte:

Annonce

- Det vænner man sig lidt til og alligevel aldrig helt. Jeg troede, der ville komme noget rutine i det, men det er der ikke. Det tærer selvfølgelig. Men vi nyder livet og har det godt og glæder os til hver eneste dag, vi får, lød det videre fra skuespilleren.

Esben Dalgaard med sin datter Alberte og hustru, Charlotte.
Esben Dalgaard med sin datter Alberte og hustru, Charlotte.
Foto: Mikael Rieck
BILLED-BLADET i julegave

Går tæt på døden

Esben Dalgaard er netop hjemvendt fra en rejse til Mexico, som han har besøgt i forbindelse med optagelserne til en ny dokumentar, afslørede han.

Annonce

- Jeg er ved at lave en dokumentar om døden og samtalen om døden. Jeg har været til De Dødes Dag i Mexico, som jo er en kæmpe fejring af livet i virkeligheden og døden. Det har været super, super spændende. Vi har meget, vi kunne lære her i det kolde nord om samtalen om de døde. Min oplevelse er, at når folk dør, snakker man ikke om dem, og det, synes jeg, er et kæmpe problem, sagde Esben Dalgaard, der ikke kunne fortælle, hvornår dokumentaren får premiere.

Bogforum 2025

Mere om: