
Nybyggerne vender tilbage: Nu afslører de endnu en stor ændring

"Nybyggerne" vender snart tilbage – og denne gang med et markant anderledes koncept end det, vi i forvejen kender.
Først afslørede produktionsselskabet, at der ikke længere skal bygges fra bunden - og nu kommer endnu en stor nyhed.
I den kommende sæson er det nemlig tilladt for udlærte håndværkere at deltage.

I et nyt opslag på Instagram fortæller de, at det i den kommende sæson er helt lovligt at være udlært håndværker – noget der tidligere har været en begrænsning.
Samtidig løfter de sløret for, hvor sæsonen kommer til at foregå.
- Nybyggerne vender tilbage, og denne gang får fire nye par chancen for at vinde deres drømmehjem i Herning. Fire gamle huse står klar til at få nyt liv. Vi leder efter kreative sjæle, gør-det-selv-typer og udlærte håndværkere, der brænder for at bygge og tør kaste sig ud i nye projekter – også når det ikke altid går som planlagt, skriver Metronome i opslaget.