3. apr. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Nye billeder: Så store er Jørgen de Mylius' børn blevet

Jørgen de Mylius
Jørgen de Mylius
Foto: Gregers Overvad
Jørgen de Mylius kunne tidligere på året fejre 60-års jubilæum på DR, og forleden blev han fejret af familie, venner og kollegaer til en stor reception.

I januar var det 60 år siden, at Jørgen de Mylius’ stemme første gang kunne høres på P3, og lige siden har han været fast inventar i DR’s univers – i dag som radiovært på P5.

Selv havde han ikke behov for nogen stor markering af jubilæet, men det var der andre, der ønskede, og forleden blev han derfor fejret med en flot reception i DR’s Koncerthus.

Omkring 100 venner, musikere samt nuværende og tidligere kollegaer var mødt op, og det samme var naturligvis hovedpersonens store familie.

- De er fra 17-52 år. Når den sidste flytter hjemmefra, har jeg haft hjemmeboende børn i næsten 60 år, fortalte Jørgen de Mylius, der selv har fem børn, mens hustruen, Inger de Mylius, også har datteren Claudia, som han har kendt næsten hele hendes liv.

Fra sit første ægteskab har Jørgen de Mylius døtrene Louise og Sofie samt sønnen Oliver, mens han med sin nuværende hustru har døtrene Rose og Camill.

Jørgen de Mylius med sine børn og sin hustru
Jørgen de Mylius med sine børn og sin hustru
Foto: Gregers Overvad

Her ses han omgivet af (f.v.). Claudia på 27 år, Camill på 17 år, hustruen Inger, Louise på 52, Oliver på 37 og Rose på 21.

Datteren Sofie kom først senere på eftermiddagen.

Jørgen og Inger de Mylius
Jørgen og Inger de Mylius
Foto: Gregers Overvad

Se mange flere billeder af de mange receptionsgæster herunder:

Læs mere om: