22. jul. 2025
Af Caroline Andersen

Oh Land deler lykkelig nyhed: Nu er hendes lille pige kommet til verden

Oh Land.
Oh Land.
Foto: Mikael Rieck
Sangerinde og "X Factor"-dommeren Nanna ”Oh Land” Øland Fabricius har født en lille pige på en af de varmeste sommerdage.

Der er stor glæde hjemme hos 40-årige Oh Land i øjeblikket.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Sangerinden og hendes mand, Adi Zukanovic, har netop udvidet familien igen.

Det skriver Oh Land i et opslag på Instagram, hvor man ser Oh Land i hospitalssengen, hvor hun nyder en velfortjent hotdog efter fødslen.

I armene ligger Oh Lands lille pige, der sover trygt i sin mors favn.

- På den varmeste dag i juli fik jeg den bedste hotdog i mit liv. Velkommen til vores verden, lille smukke pige. Og et kæmpe tillykke til dine to stolte storebrødre ❤️❤️❤️❤️❤️, skriver Oh Land i opslaget, hvor det allerede vælter ind med hjertevarme lykønskninger fra blandt andet "X Factor"-værten Maria Fantino og skuespiller Sofie Lassen-Kahlke.

Oh Land og Adi Zukanovic har, udover den nyfødte pige, en søn ved navn Ernst. Oh Land har også en søn, Svend, fra et tidligere ægteskab med billedkunstneren Eske Kath.

Du kan se Oh Lands rørende opslag ved at klikke på linket HER.

Mere om: