20. nov. 2016
Af Trine Larsen

Operasanger Jens-Christian Wandt holdt 50-års fest i kirke

Jens Christian Wandt
Operasanger Jens Christian Wandt sang også selv for gæsterne til sin 50-års fødselsdagsfest.
Foto: Krestine Havemann
Operasangeren Jens-Christian Wandt, manden bag Verdensballetten, fejrede lørdag aften sin 50-års fødselsdag med 155 venner i Vangede Kirke nord for København.

Operasanger Jens-Christian Wandt, der er idé-manden bag succesen Verdensballetten, fejrede lørdag aften sin 50-års fødselsdag.

Verdensballetten, der blander ballet og opera, er noget særligt, og det er manden bag også. Så selvfølgelig var hans 50-års fødselsdag også helt speciel.

Kirken er Jens-Christian Wandts andet hjem

Festen foregik nemlig i Vangede Kirke. Jens Christian Wandt er medlem af menighedsrådet, og da kirken ligger et stenkast fra hans hjem i Nymosen, er kirken hans andet hjem. Derfor syntes han, det var oplagt at holde festen i kirken.

- Når jeg nu ikke har plads til alle gæsterne hjemme, var dette det tætteste på hjem. Det synes jeg er hyggeligt, så det er dejligt, det kunne lade sig gøre, siger Jens-Christian Wandt, der fyldte 50 år onsdag 2. november, men først havde tid til at blive fejret lørdag 19. november.

155 gæster til koncert og fest

Fødselsdagen med 155 gæster, mange kendte fra kunstens verden, blev indledt med en fantastisk kirkekoncert, som blev kædet smukt sammen af veninden, præsten Kathrine Lilleør. Opera, violinspil og skønsang, også leveret af gæsterne, indledte fødselsdagsfesten.

Efter den timelange og både festlige, rørende og bevægende koncert var der champagne og velkomst i den tilstødende kirkesal, inden de mange gæster kl. 19 gik til bords i menighedslokalerne til middag og fest.

Læs mere om: