17. aug. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Overhaler alle andre milliardærer i Superligaen: Så rig er kronprins Frederiks jagtkammerat

Anders Holch Povlsen
Anders Holch Povlsen
Foto: Hanne Juul
Der er flere danske milliardærer, som med kæmpe investeringer er gået ind i dansk topfodbold de senere sæsoner. Senest har kronprins Frederiks gode ven og jagtkammerat Anders Holch Povlsen overtaget ejerskabet af storklubben FC Midtjylland.

Rigmændene Lars Seier Christensen, Jan Bech Andersen, Niels Thorborg og kronprins Frederiks gode ven og jagtkammerat Anders Holch Povlsen har i de seneste år indtaget toppen af dansk fodbold med tunge investeringer i klubberne FC København, Brøndby IF, og OB samt altså senest Holch Povlsen i FC Midtjylland.

Anders Holch Povlsen, der nu er registreret som ejer FC Midtjylland, overhaler rent pengemæssigt alle de andre milliardærer fra dansk fodbolds Superliga.

Anders Holch Povlsen er nummer 1 med en formue på svimlende 50 milliarder kroner

Ifølge Forbes har Anders Holch Povlsen en formue på 7,3 milliarder dollars, hvilket altså svarer til knap 50 milliarder kroner.

Han er dermed verdens 312. rigeste mand, og Danmarks nummer 1.

Anders Holch Povlsens klub i kamp mod Seiers FCK

Rent sportsligt bliver det dog ikke nødvendigvis 1.-pladsen, Holch Povlsens FC Midtjylland snupper denne sæson.

Lars Seiers FC København er storfavorit til at løbe med den store pokal og DM-guldmedaljerne, mens Brøndby og OB og altså FC Midtjylland nok må nøjes med at kæmpe om de sekundære placeringer i sæsonen 2023/2024.

Lars Seier Christensen
Lars Seier Christensen
Foto: Lars H. Laursen

50-årige Holch Povlsen, der ejer og står i spidsen for tøjfirmaet Bestseller, har siden 2021 ejet 25 procent af aktierne i FC Midtjylland, men i denne uge er det blevet meldt officielt ud, at han har sikret sig ejerskabet af FC Midtjylland, der har hjemmebane i Herning.

Læs mere om: