21. okt. 2023
Af Caroline Andersen

Overraskede i Den store bagedyst: Tidligere finalister dukkede op i programmet

Den store bagedyst
Den Store Bagedyst.
Foto: DR/Carsten Mol
Det var velkendte ansigter, der dukkede op i "Den store bagedyst", da deltagerne skulle kaste sig ud i deres mesterværker.

Normalt er der et stort pres på deltagerne i "Den store bagedyst", når de kaster sig ud i alt fra croquembouche til kajkager.

Bagedystens dommere står altid klar med en skarp vurdering af deltagernes kreationer, uanset om det gælder den hemmelige udfordring eller i mesterværkerne.

Men i lørdagens afsnit af "Den store bagedyst" havde dommerne fået hjælp udefra. De havde nemlig inviteret sidste års tre finalister i bagedystteltet, hvor de skulle hjælpe dommerne med at bedømme deltagernes kreationer.

Det var Klaus, Nanna og Laura, der sidste år stod i teltet, hvor de kæmpede for at vinde "Den store bagedyst" – og de kunne tydeligt huske følelsen af at stå på den anden side af dommerbordet.

– Jeg er spændt på jeres vegne. Jeg kan helt mærke, hvordan det er at sidde dernede, udbryder Laura til deltagerne, der sad klar ved deres køkkener.

Du kan se "Den store bagedyst" hver lørdag kl. 20.00 på DR1 eller allerede nu på DR TV.

Læs mere om: