30. mar. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Pelle Hvenegaard havde hustru og datter med i cirkus: Så stor er Ukhona blevet

Pelle Hvenegaard 
Pelle Hvenegaard
Foto: Hanne Juul
Pelle Hvenegaard var blandt de mange, som tidligere på ugen var til landspremiere på årets Cirkus Arena-forestilling.

Børn og barnlige sjæle strømmede forleden til cirkuspladsen på Bellahøj for at overvære Cirkus Arenas landspremiere, og Pelle Hvenegaard var blandt de mange, der sammen med familien skulle ind i det røde telt for at blive underholdt.

Han fulgtes med hustruen Caroline samt parrets datter, Ukhona.

- Jeg går i første klasse, men jeg starter i anden klasse efter sommerferien, fortalte otteårige Ukhona stolt, da familien var blevet fotograferet af den fremmødte presse.

Pelle Hvenegaard og hustruen adopterede datteren fra Sydafrika tilbage i 2016, og i 2018 udkom han med bogen ”Kære Zoe Ukhona”, hvor han fortalte om kampen for at blive forælder.

Nu er den tidligere tv-vært snart klar med endnu en bog om og til sin datter.

- Jeg skal aflevere en ny bog 1. april, som kommer ud til september. Det er anden gennemskrivning, og så kan det være, der skal bokses lidt frem og tilbage. Det er en bog til Ukhona, som hedder: ”Kære Ukhona – det her skal du vide, hvis jeg skulle dø i morgen…”, fortalte Pelle Hvenegaard.

OPGAVE: Premiere på Cirkus Arena  STED: BellahøjJOURNALIST: Jan Körner og Laura Dalgård HansenFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 202403025
Pelle Hvenegaard med hustruen Caroline og datteren Ukhona.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: