Peter Belli fylder 78: Har fået stort fødselsdagsønske opfyldt
Der er gang i den hjemme hos familien Belli lørdag den 19. juni.
Netop denne dag fylder rocklegenden Peter Belli 78 år, og dagen bliver fejret med den store familie.
June og Peter Belli købte i 2017 drømmehuset– et etplanshus i Greve. Og i dagens anledning har Peter Belli inviteret familien med på stranden, hvor de skal hygge i sommervarmen.
Fået største fødselsdagsønske opfyldt
På sådan en dag, hvor man bliver fejret af både børn og børnebørn, falder der naturligvis også en gave eller to af.
Til jul havde Peter Belli sådan ønsket sig underbukser, men han fik alt muligt andet. Til Peters 78-års fødselsdag har fru June dog forbarmet sig – og købt Peters store fødselsdagsønske.
- 10 par underbukser. De er superlækre, og jeg er så glad, siger Peter Belli til BILLED-BLADET.
June og Peter har sammen sønnerne Chano og Michel samt datteren Natasja.