18. jul. 2019
Af John Lautrup

Peter Schrøder og Susanne Heinrich: Vores livs op- og nedture

Peter Schrøder
Susanne Heinrich og Peter Schrøder
Foto: Peter Grosen
Peter Schrøder og Susanne Heinrich indleder BILLED BLADETs nye serie "Sommer i skuespillernes hus" om beboerne i Skuespillerforeningen af 1879s boligejendom på Bispebjerg i København. Susanne Heinrich afslører, at skilsmissen fra Jesper Langberg tog meget hårdt på hende.

- Min skilsmisse fra Jesper (netop afdøde Jesper Langberg, red.) har været det hårdeste i mit liv. Det var meget, meget hårdt. Man vil jo gerne kunne sørge for, at alle kommer igennem det, så ingen bliver kede af det. Men det er uladsiggørligt, siger Susanne Heinrich i BILLED BLADETs nye serie "Sommer i skuespillernes hus".

Skilsmissen var hård

Hun og hendes mand, Peter Schrøder, flyttede ind i Skuespillerforeningen af 1879s boligejendom på Bispebjerg i København for nogle år siden og er lykkelige for at bo i huset, som de regner med bliver deres sidste adresse. I interviewet fortæller de om deres livs op- og nedture.

Hvor skilsmissen tog hårdt på Susanne Heinrich, blev Peter Schrøder som ung og nyudklækket skuespiller ramt af et storhedsvanvid, som var ved at slå ham ud.

Peter Schrøder endte i stor nedtur

Peter Schrøder fik øjeblikkelig kæmpesucces i sin første rolle og kunne slet ikke håndtere medgangen. Den steg ham til hovedet i en grad, han ikke kunne styre og endte med en stor psykisk nedtur.

Om det og meget mere kan du læse i interviewet, som bliver bragt i BILLED BLADET, der kan købes fra torsdag den 18. juli. Her fortæller de blandt andet om deres møde på Det Kongelige Teater, hvor Susanne Heinrichs bagdel spiller en helt central rolle.

Læs mere om: