
Peter Tanevs værste sommerminde står lysende klart: Det var 10 dage i helvede for hele familien

Det er ikke alle ferier, der altid går lige efter bogen.
Det kan TV 2's vejrvært, Peter Tanev, 57, skrive under på.
Han havde nemlig glædet sig til at få sommerferie - men der var dog et benspænd, som gjorde familiens sommerferie til et helvede.
Peter Tanevs datter fik nemlig fjernet en visdomstand, og det blev startskuddet til en meget lang ferie.
Det fortæller vejrværten til B.T., hvor han fortæller om sit værste sommerferieminde.
- For en fem seks år siden havde vi den værste start på en sommerferie, da min store datter havde fået fjernet en visdomstand, der blev ved med at lave ballade. Så det var bare 10 dage i helvede for hele familien, især for hende, men som forældre gør det også ondt at opleve, fortæller Peter Tanev til mediet.

Peter Tanev har to døtre med hustruen Agnieszka Lichtenbaum.