17. nov. 2022
Af Caroline Andersen

Phillip Faber forlader Pigekoret: Nu sætter han ord på sit exit

Phillip Faber
Phillip Faber
Foto: Martin Høien
For en uge siden annoncerede DR gennem en pressemeddelelse, at deres chefdirigent Phillip Faber stopper i DR's Pigekoret efter 10 år med dirigentstokken i hånden.

Nu sætter chefdirigenten selv ord på sit exit.

I et opslag på Instagram skriver Faber, at han i 2023 skal i gang med et nyt musikalsk kapitel, hvor han blandt andet skal dirigere landets landsdelsorkestre.

- Det er blevet tid for mig til at søge nye musikalske veje. Jeg skal dirigere koncerter i de kommende sæsoner med alle landets landsdelsorkestre, jeg skal komponere et par bestillingsværker, som jeg ser frem til at fortælle mere om, skriver Faber i opslaget.

Det bliver dog ikke en endegyldig afsked med DR, da Phillip Faber stadig vil være tilknyttet DR, men i fremtiden bliver det kun som gæstedirigent for DR Vokalensemblet. Faber stadig være en del af DR’s julekoncerter i 2023, og som vært.

Faber understreger i opslaget, at han er taknemmelig for alle oplevelserne han har haft gennem tiden.

- Det har været 10 fantastiske år med mange uforglemmelige koncerter og oplevelser. Jeg stopper først til sommer, men er allerede nu fuld af taknemmelighed over alle de sangere og deres forældre, som har viet deres energi og sangglæde til koret gennem tiden, skriver Faber i opslaget på Instagram.

Phillip Faber har allerede fået mange lykønskninger på baggrund af opslaget, hvor flere ønsker ham held og lykke med de nye projekter.

Du kan læse Phillip Fabers opslag her.

Læs mere om: