Popstjernen Medina afslører: Det hedder min søn

Popdronningen Medina og manden Malo Chapsal blev den 30. januar i år forældre til en lille søn. Nu afslører Medina, hvad den lille guldklump hedder.
Det skriver flere medier heriblandt B.T.
Hagesmæk med navn på
Det er Medina og Malos første barn sammen, og den lille søns navn er ifølge B.T. blevet afsløret i en story på Instagram, hvor man kan se en hagesmæk med navnet ”Tyler”. Derudover skriver Medina i sin Instagram-story ”Tyler Rose Chapsal”.

Se billederne: De venter barn i det nye år
Medina og Malo blev gift den 6. juni sidste år, og syv måneder efter blev de altså forældre til lille Tyler.