5. sep. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Rasmine Laudrup og Cathrine Dufour: Sådan går det med bryllupsplanerne

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Rasmine Laudrup og Cathrine Dufour blev forlovet sidste år, og nu fortæller kæresteparret, hvordan det går med bryllupsplanerne.

Lørdag var Laudrup-familien samlet for at fejre Brian Laudrups søn, Nicolai Laudrup, der blev gift med Sofie Sandberg.

Og indenfor en overskuelig fremtid ringer bryllupsklokkerne igen i familien. Brian Laudrups datter, Rasmine Laudrup, skal nemlig også giftes.

Sidste år blev hun forlovet med kæresten Cathrine Dufour, og til den fremmødte presse fortalte parret, at de satser på at blive gift i 2022.

- Det bliver lidt anderledes, fordi vi er to piger, så jeg tænker, vi kan sætte vores eget præg, fortalte Rasmine Laudrup om planerne.

Travlt med hestesport

Parret har masser af andet at se til. De har travlt på deres gård i Fredensborg, som de flyttede ind på tidligere på året, og så har de begge travlt med deres hestesport.

- Min hest holder klar derhjemme, og vi kører klokken 4 i nat, fortalte dressurrytteren Cathrine Dufour, som skulle videre til EM i Tyskland natten til søndag.

Se billederne af de andre kendte gæster ved Nicolai Laudrups og Sofie Sandbergs bryllup i galleriet herunder.

Galleri: Kendte gæster til Nicolai Laudrups bryllup

Læs mere om: