Rasmus Tantholdt: Sådan har jeg det med at blive ældre
Vi er vant til at se ham rapportere fra verdens brændpunkter med en TV 2-mikrofon i hånden.
Rasmus Tantholdt har været på den kanal i 19 år, og i oktober sidste år fyldte han 45 år.
Men hvordan har korrespondenten det med at blive ældre?
- Mine venner og min kæreste vil nok grine og sige, at Rasmus er sådan en, der ikke tror på, at han bliver ældre. Måske har jeg en forestilling om, at hvis jeg bliver ved med at føle mig ung og leve på en aktiv måde, så holder jeg længere, fortæller journalisten, som selv er en passioneret tennisspiller.
Erkender ikke behov for kontaktlinser
- Lige nu er jeg i en fase, hvor jeg kan mærke, at mit ene øje måske har brug for en kontaktlinse. Men jeg nægter at erkende det. Mit syn har altid været sindssygt godt, så at skulle sige: ”Jeg har brug for kontaktlinser”, ville være et nederlag. Men det skal jeg nok komme mig over, lyder det.
Du kan læse det store interview med Rasmus Tantholdt BILLED-BLADET nr. 29, som er på gaden d. 18. juli. Her fortæller den talentfulde korrespondent om livet, kriserne og kærligheden.