16. jan. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Rasmus Tantholdt var rejst til Thailand: Natasja Crone kom for sent til sin egen bryllupsrejse

Natasja Crone og Rasmus Tantholdt 
Natasja Crone og Rasmus Tantholdt
Foto: Anders Bach/Privat
Natasja Crone har haft rygende travlt den seneste uge, men nu er hun endelig komme ned til sin mand, Rasmus Tantholdt, der har tyvstartet parrets bryllupsrejse på egen hånd.

Tirsdag den 16. januar er det præcis en måned siden, at Natasja Crone og Rasmus Tantholdt blev gift på rådhuset i Aarhus, og i januar fejres kærligheden med en bryllupsrejse.

Natasja Crone er dog kommet for sent af sted. Og der er vel at mærke ikke bare tale om, at hun blev forsinket og missede flyet i lufthavnen.

Nej, tværtimod er hun faktisk kommet af sted en hel uge for sent.

Det skriver hun i et opslag på Instagram, hvor man kan se, at hun nu er blevet genforenet med gemalen i Thailand, som bryllupsrejsen er gået til.

Årsagen til, at Natasja Crone er kommet senere af sted en planlagt, er naturligvis, at hun den seneste uge har været fuldt optaget af dækningen af weekendens historiske tronskifte.

Fredag aften var hun vært på showet ”Danmarks dronning – Den største tak”, der blev sendt direkte fra Kongens Nytorv i København, og søndag dækkede hun begivenhederne fra TV 2’s studie på Amalienborg – og som hun skriver på Instagram, er tronskiftet en begivenhed, hun simpelthen ikke kunne rejse fra.

16 timer efter tv-værten forlod studiet hos TV 2, landede hun i Thailand, skriver Natasja Crone, ligesom hun også afslører sit helt eget (ferie)valgsprog: ”Højt humør, hurra og halleluja”.

Læs mere om: