Rørt Lars Høgh hyldet i Herning

Foto: Birger Storm
Den tidligere fodboldstjerne Lars Høgh er ramt af kræft og kæmper mod sygdommen. Lørdag aften blev Høgh med fru Tine blandt publikum hyldet i Boxen i Herning hele to gange.

I 1986 vandt fodboldlandsholdets målmand Lars Høgh danskernes hjerter, da han spillede flot ved VM i Mexico.

Ved DR-showet ”Sport 2019” blev Høgh selv ramt i hjertet, da han på scenen i Boxen i Herning blev hyldet.

Overrakte pris

Lars Høgh, der kæmper mod kræftsygdom, var på scenen for at overrække prisen til årets bedste fodboldspiller.

Prisen gik til fodboldlandsholdets nuværende målmand Kasper Schmeichel.

Lars Høgh modtog på scenen ligeså store klapsalver som Kasper Schmeichel.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Lars på scenen

Den fantastiske støtte var noget som gjorde et stort indtryk på Lars Høgh, hvis datter Josefine Høgh selv var på scenen som aftenens vært.

Blandt publikum havde Lars Høgh sin kone Tine.

Støtte til Høgh

Senere på aftenen ved sportsshowet i Herning blev Lars Høgh igen nævnt, hvilket fik salen til at klappe og vise deres beundring for og støtte til kræftsyge Høgh.

Årets forbillede

Den tidligere cykelrytter Brian Holm, der selv har haft kræft, vandt prisen som Årets Forbillede 2019.

I sin vindertale rettede Brian Holm publikums opmærksomhed mod Lars Høgh.

Foto: Claus Fisker

Dybt rørt Brian Holm

-Det er lige indtil den dag, hvis man får en kræftdiagnose, så kan man tage alt man har oplevet som sportsmand og gange med tusind. Så forekommer det hele som en badeferie. Tankerne går til alle dem der ikke overlever kræften, deres pårørende, de efterladte, det går til alle, der kæmper med sygdommen i dag. Lars, sagde Brian Holm og kiggede intenst ned til Lars Høgh

Dette medførte store klapsalver, og Brian Holm var selv meget rørt.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden