22. maj. 2025
Af Majken Munk

Rolf Sørensen blev ramt af hjerteproblemer: Det fandt lægerne ud af

Rolf Sørensen
Rolf Sørensen
Foto: Hanne Juul
Kort før Tour de France i 2024 måtte Rolf Sørensen melde afbud på grund af hjerteproblemer. Nu sætter han ord på, hvordan det går.

Det kom som noget af et chok, da TV 2 få dage før årets Tour de France blev skudt i gang, kunne meddele, at Rolf Sørensen ikke kom til at kommentere cykelløbet.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Dengang forklarede han, at det skyldtes udfordringer med hjertet.

Nu er Rolf Sørensen kommer ud på den anden side.

Han har efter et utal af undersøgelser fundet ud af, at der heldigvis ikke var noget galt med den tidligere cykelrytters hjerte.

- Der var ikke noget andet end noget stressrelateret af en eller anden art. Alt endte jo – kan man sige – godt. Heldigvis har jeg været igennem undersøgelser med nogle af de dygtigste hjertelæger herhjemme. Sågar sagde de, de kunne se, at jeg havde været atlet, og at hjertet ikke fejlede noget. Det var i første omgang det allervigtigste, fortalte Rolf Sørensen, da BILLED-BLADET mødte ham og makkere Dennis Ritter i forbindelse med udgivelsen af deres bog ”Rolf og Ritter – Historier fra 20 år med Tour de France”.

Faktisk har de valgt at begynde deres bog med netop begivenheder før Tour de France 2024.

- Det bliver jo nødt til lige at blive forklaret. Der er måske nogen, der ved det, men det er jo ikke alle, der ved, hvad der lige foregik der, påpegede Rolf Sørensen.

- Det var for lige for at få den elefant ud af rummet. Og for at få en afklaring på det, fordi det var jo en kæmpe historie, der fyldte meget. Nu får vi også slået fast, hvad der ligesom er fat med den historie, og der alligevel ikke var noget galt, og at Rolf er tilbage igen, så alt er ved det gamle. Vi synes, det lå godt til at starte med, fulgte Dennis Ritter op.

OPGAVE:   Interview med Dennis Ritter og Rolf Sørensen om deres nye bog samt deres venskabSTED: VognmagergadeJOURNALIST: Majken MunkFOTOGRAF: © Hanne Juul/ Aller Foto & VideoDATO: 20250324
Foto: Hanne Juul

Rolf Sørensen vender tilbage i kommentatorboksen hos Dennis Ritter, når Tour de France 2025 løber af stablen til sommer.

Mere om: