14. sep. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Romantisk dag i Riddersalen: Ellen Hillingsø i bærende rolle til kæmpe kærlighedsfest på slottet

Ellen Hillingsø
Ellen Hillingsø
Foto: Martin Høien
For skuespilleren Ellen Hillingsø var det fantastisk at være i en af de bærende roller til stort bryllup nord for København.

Skuespilleren Ellen Hillingsø fik sig en oplevelse af de helt og aldeles ekstraordinære, da hun var med til en meget unik kærlighedsfest på Frederiksborg Slot i weekenden.

Abonnement på BILLED-BLADET

Lørdag den 13. september inviterede kulturfestivalen Golden Days og ti af landets store museer til årets største kærlighedsfest med bryllup på programmet.

50 helt særlige vielser fandt sted på tværs af Sjælland.

Giftefogeden eller præsten var skiftet ud med store kulturpersonligheder, og Ellen Hillingsø fik den store ære at vie et brudepar i Riddersalen på Frederiksborg Slot.

Ellen Hillingsø
Ellen Hillingsø
Foto: Martin Høien

Christian 4.s dansesal, den pragtfulde Riddersal, er med sin størrelse og storslåethed en af de mest overvældende sale på Frederiksborg Slot, så rammerne til vielsen var storslåede på alle måder.

Ellen Hillingsø hylder kærligheden

Skuespiller Ellen Hillingsø, der var ceremonimester på Frederiksborg, var glad for at være med til den fine begivenhed.

Ellen Hillingsø og brudepar
Ellen Hillingsø og brudepar
Foto: Golden Days/Emil Reedtz

- Den Store Dag samler mennesker på tværs over det smukke og forenende. Noget der måske falder på et tørt sted i en tid, hvor ensomheden vokser, og verden synes mere polariseret for hver dag, der går. Når det kommer til stykket, er størst af alt kærligheden, siger Ellen Hillingsø ifølge Golden Days om idéen med den unikke vielse, som hun stod for.

Ellen Hillingsø og brudepar
Ellen Hillingsø og brudepar
Foto: Golden Days/Emil Reedtz

Mere om: