3. okt. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Rune Klan og hustruen adopterede en søn i 2018 – nu er hun på mirakuløs vis blevet gravid

Rune Klan
Rune Klan
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Rune Klan og hustruen har i mange år kæmpet med at blive gravide, men nu kan sønnen Buster, som de har adopteret fra Sydafrika, se frem til at blive storebror.

Rune Klan og hustruen Christel Klan Stjerneberg har i flere år kæmpet med at blive gravide, og i 2017 fortalte han ærligt om parrets kamp for at blive forældre i standupshowet ”Barnløs”.

Derfra gik der ikke længe, før parret faktisk blev forældre, for i 2018 adopterede de en søn fra Sydafrika.

Buster, som han hedder, kan nu se frem til at blive storebror, for på mirakuløs vis er det nu lykkedes Rune Klan, 46, og Christel Klan Stjerneberg, 40, at blive gravide, efter at de har genoptaget fertilitetsbehandlingen.

Det afslører hustruen i et opslag på Instagram ifølge Se og Hør. Her skriver hun, at de nu skal være en familie på fire, hvis alt går vel.

Læs mere om: