24. apr. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Så er den klar: Stor dag for Christiane Schaumburg-Müller Åxman

Christiane Schaumburg-Müller
Christiane Schaumburg-Müller
Foto: Gregers Overvad
Christiane Schaumburg-Müller Åxman kan nu også skrive podcast-vært på sit lange cv.

Hun har åbnet op, og ladet sine følgere være en del af processen, og nu er udbyttet endelig landet.

Christiane Schaumburg-Müller Åxman har netop udgivet den første episode af sin nye podcast ”Hverdag”.

I podcasten vi hun sammen med psykolog Sisse Find hver uge invitere en gæst på besøg i studiet til en snak om hverdagen – på godt og ondt.

Sammen med gæsterne skal Christiane kradse lidt i facaden, og forsøge at italesætte nogle af de ting, der kan gøre hverdagen uoverskuelig.

Men også forsøge at italesætte, hvad man kan gøre for, at den bliver holdbar og god.

Hun håber både på at få gæsterne til at give noget af sig selv, mens hun også selv inviterer indenfor i sin egen hverdag. I introen til podcasten fortæller hun nemlig, at hun er høj på livet, og at hun elsker sin hverdag, men at hun naturligvis også har dage, hvor hun ligger under dynen og græder.

- I kommer til at lære meget om mig, lyder det fra Christiane Schaumburg-Müller Åxman i podcasten.

Den første gæst i podcasten er influencer og tidligere ”Vild med dans ”-deltager Cecilie Pilkær Schmeichel, og det første afsnit af ”Hverdag” kan høres på podcast-appen Podimo.

Læs mere om: